karte·fuld
karte·hus| karte·fuld | karte·hus |
subst.
1) = sammenkomst, hvor »kartepiger fra nabolaget mødes på en gård og karter dens uldbeholdning; ofte fra eftermiddag til sen aften el. ud på natten, med god mad, fortællinger og sang; i aftenens løb stedvis med besøg af egnens karle / unge mænd, evt. afsluttet med dans; skikken gik af brug sidst i 1800´t.; jf. AFSchmidt.LG.77ff., HPHansen.SB.28 [< Ìgilde 1; størstedelen af MVJy´Ø og Midtjy´Ø, spor. i Vends, Him, SØJy og på Als; se kort; syn.: karte·bal, karte·bojel, karte·højtid]
 |  Tæt afhjemlet |
Paa en bestemt Eftermiddag ved Kl. 1´2 (mødte) til Kartegilde ¨ en Pige fra hver Gaard, som de var i »Fællig med (jf. karte·lag), tillige med enkelte Husmandskoner eller ugifte enlige Kvindfolk, hver med deres Karter under Armen, og saa tog de fat paa Arbejdet med først at skruppe (jf. skrubbe x), siden at karte Ulden til Tæjer (jf. tøje x), alt under livlig Snakken og Fortællen. MØJy (AarbKult.1900.81f.). Den gamle Skik med at samles til "Kaargilder" (bestod) i, at Byens Piger og de nærmeste Slægtninges Døtre samledes i de forskellige Hjem og kartede Ulden fra Morgen til Aften. Ud paa Aftenen mødte saa Byens Karle til Underholdning og Fest. Mols (ØH.1956.97). Vi sang, mens vi (ved et) ¡kå·rªgi´l ¨ sad og kartede omkring petroleumslampen, og når klokken blev tolv, kom andre unge fra omegnen; nogle havde violin med, og så dansede vi, somme tider til dag. I løbet af aftenen el. natten fik vi smørrebrød med rullepølse el. røget fårelår; det ene med det andet gjorde kartegildet til en fest. AEsp.Læsø.
2) = lille gilde, når kartningen er afsluttet [spor. i Østjy og SVJy] kå·rgi¬· ¨ når man var færdig med kartningen ¨ bestod dog kun i lidt ekstra forplejning. Bjerre.
| karte·fuld | karte·hus |
| Sidens top | |