kar·stok
kar·strikke| kar·stok | kar·strikke |
subst. _ el. (med afvigende trykfordeling) ®kar¡stol, ¡kar®stol. _ afvigende 1.sms.led: ®kå(r)´ $Læsø. _ afvigende 2.sms.led: ´®stol Hards´NV, $Agerskov.
[< Ìkar 1; spredt i Vestjy, MØJy og SønJy´N, spor. i NJy, Djurs og SØJy; syn.: kar·skammel, kar·stok]
= trebenet (sj. firebenet) skammel, bænk (i V´form); jf. Zangenberg.B.15 (ill.). Bryggetønden stilledes op paa en Karstol ¨ der var tildannet af et selvgroet, kløftet Træstykke med 3 Ben. MØJy. Til Bankning af Garn og Tøj (efter kogning i lud af »bøgeaske) brugtes en »Tærskel og en »Bankestol eller stærk Karstol. ØH.1942.51.
| kar·stok | kar·strikke |
| Sidens top | |