kar·skammel
kar·skyl| kar·skammel | kar·skyl |
subst. _ med sideformen kar·skrubber. _ 2.sms.led: ´skrop/´skro§p (K 1.4) Nørrejy; ´skrup $NSamsø; ´skråp $Skannerup; *´skrof Als; (´er K 6.2:) ´skropèr Vends; ´skro(§)pè $Bjerre; ´skrupèr $SSamsø. _ mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìkar 2, skrubbe x; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy (stedvis betegnet som nyere); syn.: kar·børste, kar·rubbe]
= aflang børste af ris af lyng, »revling el. lign. sammenbundet på midten; til at skrubbe (træ)kar med. Karskrubben ¨ lavede man her paa Egnen selv af Revlingris, der blev afskaaret i en Længde af 6 Tommer (ca. 15 cm) og ombundet med Baand lavet af "Splinde", dvs. flækkede Vieris (jf. splind x, vidje·ris x). Hards. en karskrubbe (var) på midten ombundet med snor eller ståltråd, så man kunne bruge begge ender af (den). Hards (FestskrHPHansen.111). Naar Pottemændene kørte ad Fyn til med deres Læs Potter (dvs. »jydepotter), havde de gerne en Del Revlingkoste og Karskrupper med til Salg sammen med Potterne. LSJespers.Starup.205. næ¿r æ ¡röw·leµªlimèr wa slet ¡åp, så broj§t vi de, dæ blöw te ¡sist, te ¡kå·rªskro§pèr (= når revlingkostene (jf. revling·lime x) var slidt op, så brugte vi det, der blev (tilbage) til sidst, til karskrubber). Det var økonomi! Skautrup.H.I.262.
| kar·skammel | kar·skyl |
| Sidens top | |