kars·ager
kar·skammel| kars·ager | kar·skammel |
adj. _ karsk _ (spec. bf. i sing. og plur., formentlig rigsmålspåvirket:) karskè $Agger, *karske Fjends, MØJy. _ gammel kasusform: karskèn Sall, Fjends (vsa. *karskin), MØJy.
[spor. afhjemlet]
= frisk, rask, sund. hañ slij·Ûèr fra må·r o te aw·tèn uw¶Û a dæñ karskè bæl¶è = han slider fra morgen til aften ud af den karske bælg (dvs. alt, hvad han kan; jf. Ìbælg 2). $Agger. Han to ve aa karsken Bouu = han tog ved af karsken bov (dvs. tog kraftigt fat; jf. Ìbov 1). Fjends. da di atter spellt op te en Galop ¨ saa skar en lihg ui ow di karske Bowe = da de (dvs. spillemændene) atter spillede op til en galop, så skar den lige ud af de karske bove (dvs. så gik dansen for fuld fart). JyUgeblad.1906.334.
| kars·ager | kar·skammel |
| Sidens top | |