kar·række
kars·ager| kar·række | kars·ager |
subst. _ kå¿s alm.; også *kå¿rs HjermH; spor. også *kås(s).
[Hards (dog kun spor. i ´N); se kort; syn.: kajs, kys x, eng·svingel, heste·græs 2]
 |  Tæt afhjemlet |
= (planten) langstakket hvene el. anden høj græsart (fx mosebunke, bølget bunke), især i hedeegne; jf. JLange.ODP.I.43f.+479f. kå¿s er lange, frørige Græsvæxter, groende paa Mark og Eng i det nordlige Hardsyssel. PKMadsen.Opt. Kå¿s ¨ gror i Rugen på sandede Marker. Røjkjær.Opt. Kås (har) lange toppe og stængler, (er) ikke det (foder), der fylder og nærer (dvs. giver ikke megen næring). Herning´egnen. en slags Kå¶s (nemlig »hvene) blev plukket og brugt til Støvekoster. HPHansen.Opt. (han) tækkede ¨ engang Stuehusets Sydside med ene Kå¶s, der var bjærget i Kæret tæt ved Gården. HPHansen.Opt. (talemåde:) Rås (Skjaller) og Kås (værdiløs Græsart) det er sølle Ståds (= stads), men Klent og Hejr er ett møj bejr (= klinte og hejre er ikke meget bedre; jf. ras x, skjaller x, klinte x, Çhejre). AarbHards.1930.145.
| kar·række | kars·ager |
| Sidens top | |