kar·rubbe | karru¡sel |
subst. _ kò·rom _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìkar 1; vel < rum x]
1) = kar, balje, beholder [Vends (±SV); se kort]
![]() | Tæt afhjemlet |
Melsen.1811. jet hÉller òòntj kòòrom ka do wal fe·j å hÉl de luk i = et eller andet kar kan du vel finde til at hælde den lud i. AEsp.VO.
2) = skældsord om kvinde [spor. i Vends] É liÛèli kò·rom = et svinsk kvindfolk. $Hellum.
kar·rubbe | karru¡sel |
| Sidens top | |