karrig·fitte

karri¡ol

karriglig

adv. _ kar¶lè $Erslev; kar·lè $Vejrum; i ældre kilder skrevet *karrele

[< Çkarrig; spor. i MVJy og SVJy]

= knap, knap nok. de æ kar¶lè, æ wæt æ dæ = det er knap nok, vægten er der. Skyum.Mors.II.169. Det vil karrele slaae til = det vil knap nok slå til. JBrDaugaard.ca.1825.

karrig·fitte	karri¡ol
Sidens top