karmons·krukke
kar¡nis| karmons·krukke | kar¡nis |
subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.led) ¡karn®hus. _ ka(r)·n®hus/Áka·n®hus (K 1.3) alm.; ¡karnªhu·s $Fjolde; også skrevet *karrenhus.
[1.sms.led formentlig < tysk carner, kerner, hollandsk carnier (= lighus, jf. Grimm.DW.II.607+V.605, Ord&Sag.1997.22); Sønderjysk (±NV, ± Als); se kort; syn.: skrifte x, skrifte·hus x, skrive·hus x, våben·hus x]
 |  Tæt afhjemlet |
= våbenhus. Salig Jens Petersen havde o. 1590 skænket 100 mark kurant til et nyt "karnhus" ved norddøren. TønderH (DanmKirker.XXI.1283). Ette e viels va e bruijfolk di føst, å di bløv ståend i e ka´nhus, vo e følle så ønsket te løk = efter vielsen var brudefolkene de første (der gik ud), og de blev stående i våbenhuset, hvor følget så ønskede til lykke. Sundeved. (ved gift kvindes første besøg i kirken efter barnefødsel) hun blöw stå·èn i è karnhus = hun (Kirkegangskonen) blev stående i Våbenhuset (indtil Præsten ledede hende ind). ØSønJy. æ kanhus ¨ brugtes som Ligkapel. ØSønJy. \ (hertil vel:) karm·hus. Karmhus ¨ Våbenhus ved Kirken ¨ Ligbårerne have sædvanlig deres Plads i Vaabenhuset; deraf Navnet, ti Karm brugtes i ældre Tid også om en Båre. *Kok.DFspr.I.318. I Angel kaldtes våbenhuset "karmhus", eftersom ligbåren havde sin plads her. *SAndr.SBH.64. ¡kamhus? (kirkens våbenhus; optegnet i Nordborg, men synes nu ukendt). *AlsOrdsaml.86.
| karmons·krukke | kar¡nis |
| Sidens top | |