karle·lav
karle·naver| karle·lav | karle·naver |
subst.
[< Ìkarl 1; spredt afhjemlet( hyppigst i NJy, NVJy og MVJy´N); syn.: karl·folk]
= mand, mandfolk. æ kòòlmeesk der goo¶r jænner i hukst, blywwer ja·n te i mòggrijs = en mand, der går ene i huset, bliver gerne til en »møggris (= snavset og sjusket mandsperson). AEsp.VO. de ær æn gammel skjek, te kå·lmenjeskern reser dæm, nær præjsten gor po pre·kstuelen = det er en gammel skik, at mændene rejser sig, når præsten går på prædikestolen. ØHanH. æn hÉl¶è daw¶ ka kå·lmeñèsker wær ræ¿n fòfrÒ·sèn å skjit tepas = en helligdag kan karlfolk være rent forfrosne og skidt tilpas (fordi de ikke er i arbejde). Kvolsgaard.L.75. han war en rigtig Kaalminnesk, hvad der i Mætts (= Mettes) Mund var en høj Grad af Anerkendelse. AarbMors.1924.14.
| karle·lav | karle·naver |
| Sidens top | |