karens·nat
karet·mager| karens·nat | karet·mager |
subst. _ ka¡re¿t/ka¡re·t (K 1.1). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. (stadsvogn) [spredt afhjemlet] (i en kortleg "spåede" man vha. hjerter es, om et par skulle køre i) Kareet, Lokkivown, Fjerrevown ¨ (= karet, »lukketvogn, fjedervogn etc.). Aakj.JF.154. (også, spøgende, om vogn i alm.:) læ wos så fo får¶ è kare¿t = lad os så få for kareten (dvs. få spændt hestene for vognen). $Vroue. \ være vild(t)/»vilds på kareten = være rådvild; tage fuldstændigt fejl [spor. i Nørrejy og SønJy´N] a wa bløwèn he¿l vi¬s på ka¡re¿tèn å gik vi¬¶ i ¡sneªf婶èt = jeg var blevet helt vilds på kareten (dvs. havde mistet orienteringen) og gik vild i snefoget. $Hundslund. "saa ved a et, hwa a gjør" ¨ _ "Nej ¨ a æ snaaer lisse vild o æ Kareet" = så ved jeg ikke, hvad jeg gør (dvs. skal stille op) _ nej, jeg er snart lige så vild på kareten (dvs. næsten lige så rådvild). Frifelt&Kragelund.DV.121.
2) = seng [spøgende; syn.: ka¡rosse x] *$Hellum. *$Agger.
| karens·nat | karet·mager |
| Sidens top | |