Kapperøllik·kællingen
kappe¡stovt| Kapperøllik·kællingen | kappe¡stovt |
Se også kap (subst.)
verb. _ med sideformen kappe. _ kapès/ka§pès/Ákapès (K 1.4) alm.Ì; (tryksvagt) ®kap $Anholt. _ præs.: u.end. _ præt. og ptc.: ´t alm.; u.end.: $Læsø, $Vroue, $Voldby; (præt.:) u.end. $Oddense; kapèÛès Mols (F.); kapètès $Todbjerg, $Bjerre (vsa. ka§pèst), Haderslev; (ptc., af sideformen:) kapèt Haderslev.
\ Ìdog kapès $Agerskov, $Vodder, sideform i $Bjerre.
[< kap; spredt afhjemlet (dog kun spor. i Sønderjy´SØ)]
= søge at være hurtigst el. bedst, komme først (og lign.); ofte i forb. kappes om (noget). stær·k ¡meñ·skèr sku ¡manè ¡gåµ· ¡kapès ¨ ¡åm¶, hvæm dær ku ¡go¿ ¡læµst mæ æn sæk ¡ku¿n po ¡nakèn = stærke mennesker skulle mange gange kappes om, hvem der kunne gå længst med en sæk korn (ca. 100 kg) på nakken. $Haverslev. (selv om det måske ikke altid var klogt at skynde sig at få kornet kørt hjem, fra marken) så ka§pès vi ilywal¶e mæ æ na·boer åm¶, hvæm¶ dær føst fæk inhöst = så kappedes vi alligevel med naboerne om, hvem der først fik »indhøstet. Ejsing.Salling.101. (han) ¡kapèst mæ è tåch te brön·s = kappedes (dvs. kørte om kap) med Toget til Brøns (i hestevogn antagelig). $Vodder. fòlk ¨ ku ¨ såm·tir ka§pès å kjyr hjÉm¶ = folk kunne somme tider kappes (om) at køre hjem (dvs. køre om kap, hjem fra marked). Kvolsgaard.L.39. \ (spec.:) kappe op (med nogen) = d.s. (bryllupsgæster blev trakteret før kirkegangen, men fik undertiden) ¡wæl ¡mej·Û å ¡drek ¨ så wi¬ di seµ· å ¡kap åp mæ ¡di¿nèñ, de war ¡etè ¡præstèñ ¡reti ¡gla te = vel meget (dvs. lidt for meget) at drikke; så ville de synge og kappe op med degnen (dvs. synge højere end han), det var præsten ikke rigtig glad for. *$Anholt.
| Kapperøllik·kællingen | kappe¡stovt |
| Sidens top | |