kant·sten
kanvas| kant·sten | kanvas |
subst. _ med sideformen ka¡nutter. _ ka¡nut alm.; også ka¡nutè Åbenrå. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ka¡nu§tèr $Vodder; også kaÁnutè Als; (vedr. sideformen:) *kanuttere Vestjy (PKMadsen.Opt.); *kanutterer Holmsland (Røjkjær.Opt.).
[oftest nedsættende; syn.: ka¡nalje]
= fyr, kammerat, kammesjuk (etc.). det er hans Kanut, (om) Fortroelig, hemmelig Ven. HCLyngbye.1830. ¡han æ Ûa èn ¡sæ¿r ka¡nut = han er da en sær fyr. $Torsted. (han) æ mæ sin Ka¡nutèr hæn· å fe·sk = er med sine kammerater henne at fiske. HostrupD.II.2.84. ka¡nut, (især om) en dreng med spilopper i. Sønderjy. "Han har sine Kanutter" kan baade betyde: at han har Qvindfolk, han fører et usømmeligt Levned med, og at han har Assistenter og Medhjælpere i sine Skjelmstykker. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). \ (også) = sær, grotesk genstand. de er no òr¶nli (= nogle ordentlige) ka¡nutter, om store roer el. kartofler. *AEsp.VO.
| kant·sten | kanvas |
| Sidens top | |