adj.
[< Ìkant 1, slå x]
_ kañtslå¿n ¨ siges om planker eller fjælle (= brædder, jf. fjæl 1), der driver i land ved havet, og som er beskadigede i kanten. *$Agger.
kant·skære
kant·stenkant·skærekant·stenkant·skærekant·sten