kantres

kan´¡træffe´sig

kan´¡tro

adv. _ ka¡tròw¶ Vestjy (F.IV.253); *kantrov SVJy.

[spor. i Vestjy og SØJy]

= antagelig; selvfølgelig. A war et¶ a dæm stöst degång¶, mæn a sku da katrow¶ åsè vi·s mi kå·lèhi¶èr = jeg var ikke blandt de største (af drengene) dengang, men jeg skulle da selvfølgelig også vise, hvor voksen jeg var (jf. karlet·hed x) (nemlig ved at tage en skrå). Hards. (rent forstærkende:) de æ ka¡tròw¶ sañ· = det er såvist sandt. Vestjy (F.IV.253).

kantres	kan´¡træffe´sig
Sidens top