kanon·båd

kanon·fuld

kanon·feber

subst.

[< soldatersprog, jf. ODS.]

= angstanfald. (han) hå·r en slemè kanow¶nfe¿bèr, fa·r æ forèstel¶eµ tu¿ si begøñ¶èls = han havde en slemme kanonfeber, før forestillingen (dvs. eksamenen) tog sin begyndelse. *Hards. *$Agger. *Ussing.Erritsø.[K]133.

kanon·båd	kanon·fuld
Sidens top