kannise
kanon·båd| kannise | kanon·båd |
subst. _ med sideformen ka¡none. _ ka¡no¿n/ka¡no·n (K 1.1) alm.; også ka¡now¶n NØJy, Midtjy, $Darum; også kaÁno·n spor. i TonalOmr (K 1.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[sideformen < tysk Kanone]
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] (talemåde:) de gik ¨ som ¡sköt ¡úr å èn ka¡now¶n = det gik som skudt ud af en kanon (dvs. gevaldig hurtigt). Skautrup.H.II.131.
2) en stor kanon = betydningsfuld person [spor. afhjemlet] haj er jæ¶n å di stu·r ka¡no¿ner = han er en af de store kanoner. AEsp.VO.
| kannise | kanon·båd |
| Sidens top | |