kanni·rod
kannise| kanni·rod | kannise |
subst. _ kañ¶is/kan¶is (K 4.4) alm.; spor. også kan¶ès _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[muligvis beslægtet med hollandsk kanis (= hoved; utugtig person)]
1) = særling; tvær, genstridig, løjerlig person (oftest om mand); ofte karakteriseret ved foranstående adj. (sær, underlig etc.); spor. også om genstridigt dyr [NVJy, MVJy, spor. i Vends, Him´V, Midtjy´Ø og Sydjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Kannis = en Mand, der ikke er helt Særling, men har visse Særheder. Thy. en Kannis = en lidt sær og kantet Mand, som ikke er let at arbejde sammen med, vanskelig og uberegnelig som han er. Mors. en stywsinde Kannis haar han jo wot fræ Baansbin aa = en stivsindet kannis har han jo været fra barnsben af. Aakj.B.96.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = spasmager, spøgefugl, filur [spor. i Han, Thy, Hards´V og SØJy] han æ èn kañ¶is te¶ å be¡go¿ sè = han er en kannis til at begå sig, durkdreven. Thy. Spøgende til et Barn, der lavede spilopper: "Do ær ves en swår kannis" (= du er vist en værre kannis, jf. svær x). SØjy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = genstand, dyr, person, som udmærker sig ved størrelse, gode egenskaber etc. [spor. i NVJy, Fjends´N og Hards´NV] Om en mægtig stor ting, f. eks. en kartoffel, der skilte sig ud fra de andre kartofler ved sin størrelse, sagde vi ofte: "¡De wa èn ¡wæl·di ¡kan¶nès. $Haverslev. Kannisser kaldes Ting, som i Størrelse og Godhed udmærke sig. De var noer goe Kannisser¨ om f. E. dygtige Stude, Faar, Gulerøder etc. Schade.173.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = genstand, man ikke har navn på, tingest. læ mæ sí dæn¶ kañ¶is, do åv·nèr æ do·s mæj = lad mig se den tingest, du åbner dåsen med. *$Vroue. "Hvad mon det er for en Kannis, vi hår fot o æ Krog (= vi har fået på krogen). *EBertels.V.34.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = øverste "krans" på skab eller kakkelovn. *MiddelsomH. *VoerH.
6) = byld. *Krist.JyF.VI.294. *MØJy.
| kanni·rod | kannise |
| Sidens top | |