kankle·ben
kan´¡lave´sig| kankle·ben | kan´¡lave´sig |
adj. _ oftest i sideformen kankleret. _ kåµklè(rè) alm.; *kankele VandfuldH´N.
1) = knoldet; vanskelig at arbejde med (om jord, arbejdsopgave etc.) [spredt på Mors, spor. i Thy´S og Hards´NV] Konkle Juord = Jord som er ujævn el. fuld af haarde Klumper. Schade.ca.1820. kaankler ¨ er Udtryk for det, der er haardt og vanskeligt: "Æ Jowr æ saa kaankler". Skyum.M.39. så kankele å kom a stee mej (= så kanklet at komme af sted med), dvs. svær at få til at makke ret. VandfuldH (Hards).
2) = stor, grov, klodset (om ting el. dyr) [< Ìkankel 2; spor. i Han og Thy´N] det er en kaanklere »Helmis (= et skrummel af en gammel, udslidt hest), han har faaet sig. HassingH (Thy). kaanklere ¨ nøj stuer grovv nøj = kanklet (sagt om) noget stort groft noget. Thy´N.
| kankle·ben | kan´¡lave´sig |
| Sidens top | |