kanketkankle·arbejde

kankle

verb. _ kåµkèl alm.; *kankel Him´V, Hards´NV. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends (AEsp.VO.).

 Næste betydning

1) = stavre, gå usikkert på benene [< Ìkankel 2; spor. i Vends og Han]

 Forrige betydning

2) = slide, mase; kludre [vel også < Ìkankel 2; spor. i Han og Him´V] den, der bødler, tager voldsk på arbejdet, at kånkle er den voldsomste grad for det. Han (AarhStiftst. 21/9 1967). \ (hertil:) Hvis vi bar os klodset ad, sagde Mor: det Konkelhued eller Konkeløer (= dit kanklehoved, kankleøre). *Him.

kanketkankle·arbejde
Sidens top