verb.
[af uvis opr., men jf. sideformen kangel til Ìkankel]
Kaangle paa, som en Stud paa en Koe. Kaangle paa er og (= også) at overhænge En (= hænge efter en). *Vends (Melsen.1811).
kanel·æble
kan·gråkanel·æblekan·gråkanel·æblekan·grå