kan´¡være

kanøffel·kort

ka¡nøffel

subst. _ med sideformen ka¡niffel. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡nøfèl alm.; ka¡nefèl $Agger; *kaniffel Sønderjy´Ø; ka¡nöfèl Als. _ genus: fem./fk. (K 7.2); stof´neutr. $Agger.

[< karnüffel (= navn på et nedertysk el. frisisk kortspil, jf. Mensing.Wb.III.58, Bjerr.FjO.I.286f.)]

 Næste betydning

1) = korporlig og/eller verbal afstraffelse [spor. afhjemlet] do ska ha kanøffel (sagt om) en der bliver rystet godt igennem. Sundeved. de kå nåk ve·e di fæk kanøfl = Det kan nok være, de fik Karnøffel (dvs. Prygl). Als (DF.II.128). Kaniffel = Ryk i Drengens Ører for Ulydighed mod Moderen. Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = det sted, afstraffelsen rammer (hoved, nakke etc.) [spor. i Vends] di fæk æpå ka¡nøflèn (= de fik på kanøflen), dvs. de blev skældt ud, fik på torsken. AEsp.VO. få i ka¡nøflèn ¡å ham (= få i kanøflen af ham), dvs. gribe i nakken. Vends (F.II.96).

 Forrige betydning

3) = ed [spor. på Als] han sat en ¡årnle ka¡nöffel ¡o· = han satte en ordentlig (dvs. kraftig) ed på. AlsOrdsaml.

kan´¡være	kanøffel·kort
Sidens top