![]() | ![]() |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡kampe®sten. _ 1.sms.led: kamp´/kam·p´/kam§p´/Ákam(·)p´ (K 1.5, K 1.6) alm.Ì; kå(·)mp´ NJyÇ; kåm·p´/kåm§p´ (K 1.6): Thy´NÈ og ´M, Mors¢; kåmp Him´N; (tostavelsesformer:) kåmpè´ $SSamsø; kå·mpè´ $Voldby; kampè´ $Anholt. _ afvigende 2.sms.led: ´®stin Vends, $Lild; ´®stjæn Vends, $Vroue; ´®stèn Sønderjy.
\ Ìdog kamp´ Læsø; også (med assimilation af ´p) kam´ Mols, kam·´ Tønder; Çogså (med assimilation af klusil) kå(÷)m´ Vends, kåm(·)´ ØHanH; Èogså kåmp´ Thy´N; ¢dog kåmp´ $Erslev;
[1634: kamstien (AarbVendsFL.I.70); < Ìkamp]
= rigsm. (om bjergarten kamp og større el. mindre sten heraf); brugt til byggeri, gulvlægning mv. wi brojt ¡kåm·pªsti¿n å sy¬· mæ = vi brugte kampesten til at »sylde med (dvs. som sokkel til mur). Mors. kampste¿n bruges til jörnste¿n (= hjørnesten, ved husbyggeri). $Aventoft. ¡låµ· ¡smaÏ· ¡kam§pªste¿n te ¡tilèµ = lange smalle Kampesten til »Tilling (dvs. kantsten bagest i kobås); Stenene var tilhugne. $Vodder. ¡gåwèlèn ¨ æ sat i ¡kampªstièn = gavlene er sat i (dvs. bygget af) kampesten. MØJy. dæñ vå ¡sæt a ¡sto·è Ákampstèn = den (dvs. Brønden) var sat af store Kampesten. $Bov. »Salset (Bryggerset) ¨ var brolagt med haandstore Kampesten ligesom Forstuen, men alle de øvrige Rum var forsynede med Lergulv. MØJy (AarbKult.1898.80). _ (også anvendt i husholdningen:) For at holde på halmen (i bryggekarret) lagde man èn fi·r be§tè kam§psteÍn (= en fire små kampesten), der først var blevet godt skoldet (¨ for ellers vilde øllet ikke gære) ¨ ned ovenpå (jf. Ìbrygge·sten). Holmsland (jf. ill. Friis.VN.56). nær dæñ¶ wa fø¬t så sku vi hå æn lenèn klúr om· èr å æn fjæ¿l å æn stu¶èr kam§psti¶èn åwèn o¿, å så sku ær le© i præs en næt = når den (dvs. en »osteskål) var fyldt (nemlig med ostemasse), så skulle vi have en linnedklud omkring det og en »fjæl (dvs. et bræt) og en stor kampesten ovenpå, og så skulle det ligge i pres en nat. Skautrup.H.172. I våde Somre kunde Rugen tage Skade, hvilket indvirkede på Melet. Derfor kom man (en) gloende Kampesten i Dejgen, især Kagedejgen ¨ Stenen mentes nemlig at kunne udtrække af Dejgen noget, som kaldtes Hvæssten (jf. Ìhvæde·sten 1.2), et Lag af mørkt udseende "kjaset" Dejg (jf. kjasset 1) ¨ Laget satte sig om Stenen. SJyAarb.1952.72. (talemåde, med varianter:) hwåt imuÛ hwåt, så· æ kjælèng, hon så§t sæ po æn ¡kåmpªsti¿n = hårdt imod hårdt, sagde Kællingen, hun satte sig på en Kampesten. Skyum.Mors.II.62.
![]() | ![]() |
Sidens top |