kammer·svend
Çkammet| kammer·svend | Çkammet |
Se også Çkammet (adj.)
adj. _ kåmè Vends, NVJy; kamè Hards´NV og ´MV, spor. i Thy´S og VSønJy´N; også komè Thy´S, Hards´NV.
= livlig, kåd, overmodig, dristig [< kam 2; NVJy, Hards´NV og ´MV, spor. i Vends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
"di ær så kamme" (= de, dvs. hestene, er så) modige, fyrrige, ikke næm (= nemme) at styre. Holmsland (Røjkjær.Opt.). "Mæn bi baare en bette Krom", sagde Mætt, "hon ska naak fo en Selop, saa kaamme hon ær!" = men vent bare lidt (egl.: en lille »krumme), sagde Mette (om en ung pige), hun skal nok få et tilbageslag (jf. »sele ¡op), så overmodig hun er! AarbMors.1924.13. \ (også) = pågående [spor. i Thy og Hards´NV] komè, nærgående, f.eks. om vred havfugl. Thy´S (F.II.261). sen· wa¶ èn e§t slæt så kamè = siden var den (dvs. gasen) ikke helt så pågående (nemlig efter et hårdt slag med en lægte). Hards (HPHansen.Opt.).
| kammer·svend | Çkammet |
| Sidens top | |