kammer·pottekammer·stage

kammers

subst. _ kam(¶)ès $Anholt; kamè(r)s Hards´SV; *kamms SønJy´S. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[vel < Ìkammer 2, Ìhus 2.1; spor. afhjemlet (muligvis kun ægte dialekt på Anholt); jf. ØMO.]

= kammer, lille rum. (bag stuen havde de) ¡de, di ka¬t dær ¡kamès ¨ ¡når di no fek dær ¡be¿n ¨ ¡gywt, så sku ¡di jo ¡le·© ¡eñ· i ¡kamèsèÛ ¨ ¡de war ¡ge·n iªmoÛ ¡señ¶èr = det, de kaldte deres kammers; når de nu fik deres børn gift, så skulle de (dvs. de nygifte) jo ind at ligge i kammerset; det var gerne mod syd (i huset). $Anholt.

kammer·pottekammer·stage
Sidens top