kamille·rosekamille·urt

kamille·te

subst. _ med sideformerne kamel·te, kamilles·te. _ afvigende 1.sms.led: ka¡mÉl¶s´ MorsNH.

[spredt afhjemlet; syn.: korel·te x]

= rigsm. (de fik) ræt te· (= rigtig te), når der var fremmede (= gæster), ellers ka¡me·l¡te· (= kamillete). $Rømø. kamillethe ¨ bruges mod revner i tungen og ondt i halsen. Bjerre (OHøjrup.L.22). ka¡mæ¿Ïªte¿ brugtes ogsaa, ¡veñ¶èr æ ¡kaÏ· haj ¡uñt i è ¡liw¶ (= når kalvene havde ondt i livet), dvs. havde Diarrhoe. $Vodder.

kamille·rosekamille·urt
Sidens top