kamille·blomme
kamille·bloster| kamille·blomme | kamille·bloster |
subst. _ med sideformerne kamel·blomst, kamels·blomst. _ afvigende 1.sms.led (med ´s´ i fugen): ka¡me¿ls´, ka¡mÉl¶s´ MorsNH.
[Nørrejy, spor. i Sønderjy´N; syn.: ka¡mille·blomme]
= rigsm.; jf. JLange.ODP.II.29f. ka¡mÉl¶blomst (dvs.) kamille (både haveplanten og wil¶ (= vild) ka¡mÉl¶blomst). AEsp.VO. ka¡me¿lªblåmstèr broj§t vi ¨ te te¿, å te¶ å wask sölè stæjèr í å te¶ å gorèl mæj = kamilleblomster brugte vi til te, og til at vaske sølle steder (dvs. sår mv.) i og til at gurgle (hals) med. Skautrup.H.I.145. "Flaad" (dvs. udflåd) og Rosen plagede ¨ mange, hvorimod (dvs. imod det) brugtes Hylde´ og Kamilleblomster (mv.). HimmerlKjær.1917.534. \ (også) = (planten) tusindfryd; jf. JLange.ODP.I.180. *RibeH (Sgr.V.72). \ (også) = (planten) agergåseurt. *Ringkøbing´egnen (JLange.ODP.I.90).
| kamille·blomme | kamille·bloster |
| Sidens top | |