kamel·hår
ka¡ment| kamel·hår | ka¡ment |
subst. _ el. (oftest i genitiv, anvendt som adj.) kamlottes. _ kamèlåt(ès) $Vorning.
[spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder]
= angorauld; jf. ELorenzen.Tøj.12. kjællingen ¨ vilde jo have den ypperste (bejler) til sin egen datter, men han (bejleren) skød hende fra sig med begge hænder. Plejedatteren vilde han have, og hun vilde have ham. Så svor kjællingen ved sit kammelottes skjört, at det skulde aldrig ske. Krist.Anholt.118.
| kamel·hår | ka¡ment |
| Sidens top | |