subst.
[< trunk x; spor. i ÅrsH og HornumH (Him); syn.: kalve·hus 2, kalve·sti]
= aflukke til kalve i en stald. Kaltronk te Kallen dæ gik løs. ÅrsH.
kalve·tand
kalve·øretkalve·tandkalve·øretkalve·tandkalve·øret