kalve·rumkalveskinds·pose

kalve·skind

subst.

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt afhjemlet] èn ¡rev¶èl a·n ¡kal·skiñ¶ (= en strimmel af et kalveskind) brugtes til at binde »slagvol til kappe på plejl. $Fanø. kalveskind brugtes af nogle til buksebag. Vends. Midler mod tandpine: varme et stk. kalveskind og lægge det på kinden. AEsp.Læsø.II.309. naar Kalveskind var dyre, var det Tegn paa Krig; thi disse skulde bruges til Trommer og Tornystre. AarbHards.1928.21. (vejrvarsel, med varianter:) Kyndelmissedag (den 2. Februar) skal der være saa stærk en Snestorm, at 15 Kærlinger (= kællinger) ikke kunne holde et stort Kalveskind, og saa kan man rutte med Foderet til Kreaturerne, da det er et Tegn paa tidligt Foraar. AarbHards.1928.24. (talemåder, med varianter:) di ¡trow¶è ¡hièÏè ¡wærdèn ¡hæµ¶è i å ¡kaÏèªskeñ¶ (= de tror, hele verden hænger i et kalveskind), dvs. de tror det hele går af sig selv. SSamsø. Han skave sæ som om Værden hænd’ i en Kalskind! = han skaber sig, som om verden hængte i et kalveskind. Fjends. (sagt om børn, der let græder:) kallskind er raj blødt = kalveskind bliver hurtigt vådt. NMskr.1872.347. \ flyve/fare som et tørret kalveskind = flyve, fare med stor fart [spor. i Midt- og Sønderjy] Uh, baus da, Du kommer flyvende ligesom et tørt Kalveskind i Blæst. HHede.PA.16. han Áfly·è ¡fram è te¡ba·ch som et Átörèt ÁkaÏskiñ = han flyver frem og tilbage som et tørret kalveskind. $Rise. \ (også) = tegnebog (fremstillet af kalveskind). hans ¡möl¶èr snopèt jo a ¡kal·ªskeñ¶ ¡åp = Hans Møller snuppede jo tegnebogen op (for at betale). *$Give.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = tromme [spor. i Nørrejy] Der var et gammelt Ord (dvs. ordsprog, talemåde), der lød saaledes: "Hvem, som ikke vil lyde Fader og Moder, skal lyde Kalveskindet!" Der blev brugt Kalveskind til Tromme og Tornystre, og de, der blev Soldater, blev da nødt til at lystre, selv om de ikke havde villet lyde deres Forældre. AarbHards.1914.41.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = blankt sted på vand. Kalske¶j _ om blankt sted på vandet, hvor der ikke er vind at se: no slor hon (dsv. vejret, jf. Çhun 4) kalske¶j på wån¶tj, så blywwer´e blæs (= nu slår hun kalveskind på vandet, så bliver det blæst). *AEsp.VO.

 Forrige betydning

4) om fangst [fiskersprog] 3 (dvs. en fangst på 3 fisk) kaldes (med omskrivninger): "Nok". Eller: ¨ "Ham med kalveskindet på nakken". *Him (Krist.JyA.V.39).

kalve·rumkalveskinds·pose
Sidens top