kalve·kone
kalve·kvie| kalve·kone | kalve·kvie |
subst.
næ¿r di haÛ så tån skjeñ¶ o¿ æn kal¶, sku di ha knywèn i i¬¶, far di ku bro©· dæm te åñt, så grem¶ tøt di de war å rø·r we¶ æn kal·kròp = når de så havde taget skindet af en kalv, skulde de have knivene i ilden, för de kunde bruge dem til andet, så grimt syntes de, det var at røre ved en kalvekrop. *Kvolsgaard.L.74. Daglejerne på Asdal fik en kalkråp for at bære den hjem (mange kalve døde kort efter fødslen). *AEsp.VO.
| kalve·kone | kalve·kvie |
| Sidens top | |