kalve·knort
kalve·ko| kalve·knort | kalve·ko |
adj. _ 2.sms.led: (´et K 6.1:) ´knæ·èt alm.; ´knæ¿èÛ $Tved; ´knæ¿èt $Hundslund, $Give; ´knæ¿è $Ål; *´knerre Als.
[spor. i Nørrejy, desuden én kilde fra Als]
= rigsm. (som har indadbøjede knæ). Hon va så kalknerre, te hon ku knæk Nørre mæ e Kne = hun var så kalveknæet, at hun kunne knække nødder med knæene. Als.
| kalve·knort | kalve·ko |
| Sidens top | |