kalve·fåen
kalve·have| kalve·fåen | kalve·have |
subst.
= rigsm. _ spec.: æn æµkèlt ø·stèbo blÒw kaskji nåk we¶ å bro©· æn l嵶 òr·mdraw¶, såm hañ wa wòn¶ te fræ hjÉmèn o¿, mæn fòlk gjow nar¶ æ Û¶æm å kå¬t èm kal·hålèr = en enkelt østerbo blev måske nok ved med at bruge et langt armdrag (skaft på le), som han var vant til hjemmefra, men folk gjorde nar ad dem og kaldte dem kalvehaler. *Kvolsgaard.L41. (ironisk talemåde:) Du ær så from¶ som kallhåål i beesvæjle = du er så from som (en) kalvehale i »bissevejr. *Sgr.V.28. _ (i afvisende svar:) vel do ¡æ§ ¡hå¶ èn ¡kal·hå·l = vil du ikke have en kalvehale (vel ved sammenblanding med katte·hale). *$Give.
| kalve·fåen | kalve·have |
| Sidens top | |