kalve·bøkalve·bås

kalve·bøgl

subst.

[< bøgl; Vends´SV, Han, NVJy, Him´V, MVJy, SVJy´N, SØJy´NV, spor. i Him´Ø og MØJy´V; se kort; syn.: kalve·byngel, kalve·hokken, kalve·hus, kalve·sti]

Tæt afhjemlet

= aflukke til kalve i en stald. dær ¡war ¡åsè nu ¡kal·bøw·l, ¡hwæj¶ di ¡spe· ¡kal· ku ¡go¿ ¡i, te di blöw ¡gamèl ¡nåk ¡te å stå ¡boñèn = der var også nogle kalvebøgle, hvor de spæde kalve kunne gå i, til de blev gamle nok til at stå bundet. $Haverslev.

kalve·bøkalve·bås
Sidens top