kalve·byngel

kalve·bø

kalve·bærende

subst. _ ¡kal·ªbæ·rèñ, ´bæ·riñ; spor. også *´börin, *´børring.

[< bære 7; spor. i Hards og SVJy]

= kalvefødsel. æ ku¿ æ dø¿ (= koen er død) i kal·bæ·rèñ = i kalvefødsel. $Darum. Der var altid en eller anden klog Mand i Sognet, der kunde hjælpe i "Kalvbæren". PJNiels.Darum.105.

kalve·byngel	kalve·bø
Sidens top