kalmus
ka¡lorius| kalmus | ka¡lorius |
subst. _ oftest i sideformen kalmer·rod. _ 1.sms.led: (l/Ï K 4.8:) kal¶mè´ alm., kal·mè´ Rømø; kal¶mus´ $Hurup, $Vroue; kal(·)mus´ $Havbro, sideform i Hards (HPHansen.Opt.); ÁkaÏmos´ Als; (forvanskede former:) kar¶mèls´ MorsNH.; *kalber´ BøllingH (Hards).
= roden af (planten) »kalmus; jf. JLange.ODP.I.23; anvendt i folkelig lægekunst og som skrå mv. Når man tager en lille knold af kalmerrod i sin mund, kan man gå ind til hvad smitsom sygdom det skal være. Krist.JyF.IX.76. Kal·musru¶èr blev smidt i Vanddamme, hvor det så lå og groede _ det var sundt for Høvderne, der drak af Vandet. Hards (HPHansen.Opt.). Kalmerrod bruger man i sted for skråtobak. SVJy (Krist.JyA.T.I.36). dæ gro·j ¡kal·mèªro·è i æ ¡præstès ¡dam (= der groede kalmusrod i præstens dam) _ en Slags Siv, Roden deraf smagte stærkt, og Børnene plukkede dem og gik og tyggede på dem. Rømø.
| kalmus | ka¡lorius |
| Sidens top | |