kalle¡vimpe
kallun·bind| kalle¡vimpe | kallun·bind |
subst. _ 1.stavelse: ®ka´ _ 2.stavelse: ´¡lu¿n/´¡luw¶n (K 2.0) alm.; også ´¡lo¿n Vends´NV; ´¡lún (K 2.1) NVJy, Sall Hards´NØ, $Vroue (de to sidste steder vsa. yngre ´¡low¶n); ´¡low¶n $Havbro, $Voldby, $Anholt; ´¡lu·n alm. i TonalOmr (K 1.9); ´¡luw·n $Øsby. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; spredt også neutr. (især i yngre kilder); i betydning 3´4 oftest stof´neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk kaldune, kallune (se videre ODS.)]
1) = koens el. fårets største mave, med udførsel til tarmene [NJy, NVJy, Sall (med tilgrænsende dele af Hards og Fjends), Him´V, MØJy´MØ og ´SØ, Vejle´egnen, Sundeved, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
kal¡luw¶nen blÒw lawwe i fenker sam¶mel mæ hja·t å nyjrer = kallunet blev lavet til »finker sammen med (den slagtede kalvs) hjerte og nyrer. AEsp.VO. Komaven blev også brugt. Den blev ordentlig renset med kalk (jf. kalk·vand) og sand og så skåret i lange striber, hvorefter den blev kogt og hensat i surt. Det kaldtes "kalun" eller "plukke´finke" (jf. plukke·finker). JMeyer.Frøslev.34f.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført på person) = mave; vom [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] da han kom til Vejs Ende, var han stivfrossen, men saa fik han en Romtoddy ¨ a ska lov for, den warmet æ Kallun op (= jeg skal love for, den gav vame i maven, kroppen). SØJy. Æ ku’ rechte mæ·rk, wo æ Kallu·n wæ·nd i mæ = jeg kunde rigtig føle, hvorledes Indvoldene vendte sig i mig (da jeg havde »omgangssyge). ØSønJy. dær æ æn go¿ ka¡lu¿n i ham (= der er et godt kallun i ham), om et Menneske, der bliver tyk og fed, ogsaa om en Hest. $Brarup. hañ æ ¡gråw ¡tyk, mon de æ ¡drek, hæ¬è hañ ¡æ så·n i è ka¡lu·n = han er grov(e) tyk, mon det er af drik, eller han er sådan i Kallunet (= af Natur). $Øsby. \ faste forb.: vende kallunet, få sit kallun vendt (el. lign.) = kaste op [spredt i Vends (med Læsø) samt i MØJy´MØ og ´SØ, spor. i øvrige Nordjy, i MVJy´N og øvrige Østjy] _ ryste/vende nogens kallun (el. lign.) = give vedkommende prygl [spor. i Østjy, desuden $Vroue] je ska ¡væ·j hans ka¡luw¶n (= jeg skal vende hans kallun!), trussel om klø. AEsp.Læsø. a ska rest den kaluw¶n (= jeg skal ryste dit kallun), dvs. give prygl. $Børglum. _ få kallunet rengjort. hand hæ fawn e ka¡lu·n ¡ri·ngö = (han har) fået maven renset ¨ fået skældud. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = helbred, konstitution, velbefindende, energi, "liv" [videreudvikling < betydning 2; Sønderjy (± Vadehavsøerne, men inkl. tilgrænsende sogne af Sydjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
a er som sagt ett regte ve æ Kalun i Awten = jeg er som sagt ikke rigtigt ved helbredet (dvs. har det ikke helt godt) i aften. JJacobsen.T.III.69. dæ må væ èn gråw ka¡luwn i ham = der må være en grov Kallun i ham (omtrent = en god Konstitution). $Øsby. sinn Jens hae vætt å æ Syghus, er der inn Kal¡lu·n i ham = efter at Jens har været på Sygehuset, er der ingen Energi i ham. VSønJy. dæ æ ¡it möje ka¡lu·n i ham = (der er ikke meget) humør (i ham). AlsOrdsaml.
4) = mod [vel videreudvikling < betydning 3; spor. i SønJy og Sydjy´S] "Skyd Kalunet op i dig!" brød Enevold ud og gav ham et djærvt Puf. JSkytte.VV.12. de æ (= der er) ka¡lu¿n i ham, han er ikke bange for noget (ofte om drenge). Højer.
| kalle¡vimpe | kallun·bind |
| Sidens top | |