kalle¡kut
kalle¡vimpe| kalle¡kut | kalle¡vimpe |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) kalè¡prås
[< prås x, 1.led af uvis opr.; spor. i Sall og Fjends´N]
= strunk; hoven, kæphøj. han stú nåk så kal¡prås = han stod nok så ¨ overlegent afvisende, evt. opsætsig ¨ om kalè´ bør opfattes som forstærkning (el.) udglattende spøgende, turde nok være et spørgsmål. $Vroue. Hand wa æn bette kalleprås Mand¶, dæ snak¶ke, som hand næjsten æje de hiele = han var en lille hoven mand, der snakkede, som om han næsten ejede det hele. TKrist.BT.20. \ (hertil vel, ved sammenblanding med prunk x:) kalle¡prunk = d.s. (talemåde:) han sto¿r så kalè¡proµk som èn piñ¶ i èn lo¿t = han står så strunk som en pind i en lort. *Sall (F.IV.251).
| kalle¡kut | kalle¡vimpe |
| Sidens top | |