kal¡kun
kalk·vand| kal¡kun | kalk·vand |
adj. _ udtales i alm. som »kal¡kun + sk. _ afvigende 2.stavelse: ´¡kunsk TonalOmr (K 1.9).
1) = rigsm., i forb. som kalkunske høns, kalkunsk høne, kalkunsk kok, kalkunsk kylling (= kalkuner, kalkunhøne etc.) [spor. i ældre kilder (bortset fra nedennævnte talemåde)] kalkoenske kok ¨ eller høne ere fornemmere end gemeene haner eller høns. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). (talemåde:) så ga϶ såm nåwè kal¡ku¿nsk kåk = så vred som en kalkunsk kok. $Vroue. \ (overført:) kalkunsk bonde = velhavende, indflydelsesrig og selvbevidst storbonde [spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder] De (dvs. de for hoveri befriede bønder) stode sig vel derved, bleve velhavende, fik beslagne Vogne, og bleve snart kiendte i Egnen og i nærmeste Kiøbsted som saakaldte "kalkunske Bønder". Sall (HistTidsskr.2Rk.IV.200). Den indtrædende var en velklædt Bonde, en saadan som man i det stedlige Sprog vilde kalde "kalkunsk", hvorved atter forstaas en Landalmuesmand af 1ste Skuffe. CBruun.SK.42. Man taler om "kalkunske Bønder" ¨ der i Jordtilliggende (er) Herremænd. Navnet hidrører nok fra, at de bryster sig, puster sig op som en kalkunsk Kok. MØJy.
2) (overført) = hoven, storsnudet, indbildsk [muligvis afkortning af forb. kalkunsk bonde (jf. pkt. 1); spor. i Nord- og Midtjy] Hon æ saa gjerre ¨ Men dæefor æ hon aasse saa møj kalkunsk, næe der ennele ska kosts = hun er så nærig, men derfor er hun også så stor i slaget, når der endelig skal bekostes (ny klæder). JKattrup.JJS.49. \ (også) = ophidset, brøsig [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] da Fegge e’t vil lyste, blöw Fröjlein Holm hel kalkunsk = da Frederik ikke ville lyde, blev frk. Holm meget opbragt. VSønJy. hun æ kal¡ku¿nsk i howèt = (hun er) gal i hovedet. $Voldby.
| kal¡kun | kalk·vand |
| Sidens top | |