kalk·rage

kalk·trug

kalk·slåer

subst. _ med sideformen kalk·slager.

[ca. 1550: Kalckslaer (JySaml.1Rk.II.140), 1621: Kalkslaar (AarbSkive.1913.100); spredt i ældre kilder]

= medhjælper, der findeler kalk (til brug i mørtel, jf. Çbanke¡rot).

kalk·rage	kalk·trug
Sidens top