ka¡lit·røvet
kalk·bankerot| ka¡lit·røvet | kalk·bankerot |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) kalk/kal¶k (K 1.2)Ì. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm. (vsa. stof´neutr.); stof´plur. (i betydning 1) GørdingH (SVJy), $Emmerlev. _ som 1.sms.led: udtales i alm. som »kalke; (afvigende) kalk´ Vends, $Læsø.
\ Ìdog oftest kalk HadsH.
1) = rigsm. (om mineralet, især i pulverform el. opløst i vand (jf. læske x); anvendt som bygningskalk, hvidtekalk mv. [jf. kridt x] hwa¶ fåroo¶r er nooe å kalki faltj å, å så ma wi te å rap uk å ka·lk ijæn = hvert forår er noget af kalken (på murene) faldet af, og så må vi til at »rappe ud (dvs. fylde fuger og pudse flader) og kalke igen. AEsp.VO. we hwæ¿r go¿r kjòw·t di òså æn tøñ kalk hÉlèr så¿ntèÛ nÒj· = på hver gård købte man også en tønde kalk eller sådan noget (dvs. deromkring, til hvidtning af murene). Kvolsgaard.L.36. Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring Kirkes våbenhus var en bænk (jf. kalk·bænk 1), og når folk i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tört med en kølle (jf. kalk·kølle) af to kvindfolk _ for det var altid kvindernes bestilling. MØJy (Krist.JyA.T.III.3). Forhen blev Kalken slaaet eller banket i Stedet for at blive læsket. De Gamle paastod, at den var stærkest paa den Maade. MØJy. I 1890’erne murede man mest i Ler (dvs. Mergel), men man var begyndt ¨ at mure i Kalk (Kalkmørtel). $Vodder. æ kalk tæjèr mö·jr sa¿ñ (= kalken tager meget sand) dvs. meget Sand skal blandes i. $Agerskov. (til rengøring og rensning:) gwåÏ, buère, lå© å ant bløw sku·rèt mæ èn ¡haÏmªvesk å èn bleneµ åw kalk å så¿ñ = gulvet, borde, låg og andet blev skuret med en halmvisk og en blanding af kalk og sand. $Hundslund. (årlig rengøring:) Træværket, Panel og Stolper, og hvad der omgav Sovestedet, overgødes (dvs. blev overhældt) med koghedt Vand, og Væggen gjordes godt ved (dvs. fik en kraftig behandling) med Ler, "Lævi (jf. levvi x) og Kalk", hvilket altsammen kom til at gaa ud over Væggelus, Lopper og andet Utøj. AarbSkive.1910.106. ¡så fæk wi èm ¡de§pèÛ i _ lå èm i ¡blø¿Û i èn ¡be§tè krom ¡kalk å ¡wòñ¶, å ¡så ku wi ¨ ¡skrå·ß èm ¡liså ¡hwi·Û å ¡pæ·n = så fik vi dem (dvs. fåretarme, ved slagtning) dyppet i _ lagde dem i blød i en lille smule kalk og vand, og så (dvs. senere) kunne vi skrabe dem lige så hvide og pæne (til brug for blodpølser). $Ræhr. (til fremstilling af lim mv.:) ¡kit å ¡li¿m de ¡lawèt di ¡sjæl¶ a wost å så ¡kalk = kit og lim (det) lavede man selv af ost og kalk. $Give. \ faste forb.: brændt kalk [< ¢brænde 5; spredt i Nørrejy] bræñ¶ kalk _ fremstilles på æ ¡kal§kªværk (= kalkværket) af kalksten, ro¿ kalk (= rå´ kalk), som den kaldes, eller u·r (jf. ur x). $Vroue. _ hvid kalk. til Forskel (fra kalkmørtel, jf. betydning 2 ndf.) kalder man saa ublandet Kalk for hvid Kalk. *VennebjergH (Vends). _ læsket kalk [< læske x; spredt afhjemlet] læskè kalk _ bygningskalk _ fremstilles af brændt kalk ved mætning med vand ¨ i æ ¡kal§kªku·l (= »kalkkulen), der fandtes ved hver gård. $Vroue. (spec., som "medicin":) man kunne ¨ kom ¡læskèt ¡kaÏk i èn flask ¡waçj å ¡gi¶ èm (= komme læsket kalk i en flaske og give dem, dvs. give det til kreaturerne) mod »Trommesyge. $Gosmer._ slået kalk. a) = kalk(sten) banket til pulver [syn.: Çbanke¡rot] *Vends. _ b)¡slå¿n ¡kalk = læsket kalk, hvori der er "slået" luft (som i skum), det hærder da bedre; bliver stenhårdt. *$Torsted. \ hertil også sms. som kalk·balje, kalk·brænderi.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mørtel, »kalkmørtel [spor. i Vends] Det, der binder Stenene sammen i Muren, kaldes Kalk, uagtet der er baade Sand og Ler og Cement blandet med Kalken ¨ wi skal ha no kalk blæntj samèl (= vi skal have noget Kalk blandet sammen). VennebjergH.
3) = jordbrugskalk, mergel [spor. afhjemlet; syn.: lim x, ur x] jo¿rèt træµè te kalk, de ka èn si, næ¿è de gråw¶è manè rø· ¡valªmu·è = jorden trænger til kalk; det kan man se, når der gror mange røde valmuer. $Hundslund.
| ka¡lit·røvet | kalk·bankerot |
| Sidens top | |