kal¡fakter
Çkal¡fatre´| kal¡fakter | Çkal¡fatre´ |
Se også Çkal¡fatre´ (sms.led)
verb. _ med sideformerne kal¡faktre, kal¡fakte, kal¡fate. _ (´re K 6.3:) kal¡faktèr Vends´N; kal¡fakt $Læsø; kal¡fakt ØHanH; kal¡få¿t $Fanø; kal¡fa·tèr $Hostrup; kaÏÁfachtè Als; (forvansket:) *klofagte SVJy´S. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.3) Vends´N (også u.end.), ØHanH; (præs.) kaÏÁfachtè Als; (præt. og ptc.) kalÁfachtrè Als.
\ Ì(passiv:) *kalfotes Fanø.
[< hollandsk kalfateren, kalfaten (jf. ODS. kalfatre)]
1) = tætne sprækker mellem et skibs spanter vha. tovværk, beg mv. [spor. i NJy, SVJy og Sønderjy] (betaling for skibsbyggeri ca. 1830:) som styrmand at klofagte (mv.), 72 dage, 15 rd. (= rigsdaler). SRasch.DBH.175. \ (også) = tætne sprækker i utæt kar. de kaar er bløven jisten (= det kar er blevet utæt, jf. gisten 1) ¨ de gamle bøkere (= bødkere) kunde tætne dem med blaar (jf. Ìblår 1), som de kalde (= hvilket de kalder) at kalfatre. *Vends. \ (i videre anvendelse) = reparere, ordne. han ska nok få et kalfatret (= skal nok få det ordnet). *RiseH (ØSønJy).
2) = behandle hårdt; ødelægge [spor. på Als; syn.: om·kalfatre x). de blöw ¡hi·ldt kalÁfachtre = (det blev) helt lavet om, ødelagt. AlsOrdsaml. en hund kaÏÁfachtè en kat (dvs. behandler den hårdt). NordborgH. hañ blöw hi·lt kaÏÁfachtrè (= han blev helt kalfatret), dvs. slået ud i et slagsmål. NordborgH. \ (også) = revse. *Alsingerg.
| kal¡fakter | Çkal¡fatre´ |
| Sidens top | |