Ìkajl

kajl·rulle

Se også Ìkajl (subst.)

Çkajl

adj. _ (l/Ï K 4.8) kaj¶Ï/kaj·l (K 1.1) alm.

[muligvis < nedertysk kahl; SønJy´V (± øerne), spredt i SVJy´SV, spor. i ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= skaldet, tyndhåret; med ringe bevoksning; slidt (om tøj). TerpagerÌ.ca.1700. Jorden er kaiel, hvor der hverken er Græs eller andre Vexter. KAagaard.BTL.225. dæñ æ ¡kø¿n ¡kaj¶Ï i· ¡hå¿r = den er kønt kajl i Haaret, den (Hesten) er smukt glat i Haaret med smaa korte Haar. $Vodder. de è nåwè kaj¶Ï ty (= det er noget kajl tøj), dvs. glat, uden luv. $Løgumkloster. \ hertil: kajl·hovedet adj. = skaldet. *HostrupD.II.2.79. \ (også) = ussel; slem. De èr èt ¡kaj¶l ¡Kre¿ = Det er et usselt Kreatur, dvs. det er bart for Kød, dvs. magert, også tyndhåret). *HostrupD.II.2.79. (der er) let kajl loft æ daw (= lidt kajl luft idag), dvs. tør, bidende luft. *ØSønJy.

Ìkajl	kajl·rulle
Sidens top