kaj·dige
kajen´tage´me| kaj·dige | kajen´tage´me |
subst. _ kaj·/kaj (K 1.3) alm.; ka÷j Vends.
[spor. i yngre kilder fra Nørrejy]
= rigsm. han brow§t en få·lè kaj· = han brugte en farlig mund (dvs. snakkede voldsomt). $Vroue. hål¶ di ¡kaj = hold din mund. MØJy. (spec.:) ska do ha jæ¿n på kajjen = skal du have en på hovedet (dvs. en lussing). AEsp.VO. \ (hertil:) di rohbt aa skreg i Munden po hinaahn aa holdt et Kej, te de wa grusseli = de råbte og skreg i munden på hinanden og holdt en kaje (dvs. ballade), så det var skrækkeligt. *JyUgeblad.I.61.
| kaj·dige | kajen´tage´me |
| Sidens top | |