kag·dreng
kage·dej| kag·dreng | kage·dej |
subst. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 4.2. _ genus: fem/fk. (K 7.2) alm.; også stof´neutr. (i betydning 1.2_1.3) _ plur. (når ordet er fem./fk.): (´er K 6.2; ©/ch K 4.2; accentforhold K 1.9:) ka©èr/Ákachè (etc.) alm.; ka·©èr Vends (vsa. ældre ka©èr), desuden i yngre kilder fra hele Jyll nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i NVJy); ka©¶èr Thy´S.
\ Ìi Sall´N samt Fjends´N og ´Ø dog kun i de ældste kilder, ellers (ned til linjen A´A) ka·©; også yngre ka·© Sall´S, Fjends´SV, SØJy´S (nordpå til Kolding); også kå·ch spor. i Midtjy.
1) = (fødemidlet) brød.
1.1) om det enkelte formede el. bagte brød (uanset meltype, jf. fin·kage, grov·kage); som modsætning til brød anskuet som stof og fødemiddel (jf. Ìbrød 1.1_1.2) [Nordjy (± Sall, Fjends´N og Him´SØ), Hards´NV, i ældre tid også øvrige MVJy (±S) samt et mindre område nordøst for Viborg; se kort; jf. Ord&Sag.1989.44ff.+51ff.]
 |  Tæt afhjemlet |
De enkelte Brød kaldtes Kager, baade Rugbrød og Sigtebrød. Vends. Æn stånds tii æt¶er, te brø¶ed æ komen end¶, ska di sej¶te kagger uu¶d = en times tid efter, at brødet (dvs. hele brødmængden) er kommet ind (i »bageovnen), skal de sigtede kager (dvs. de enkelte sigtebrød) ud (men først senere rugbrødene). Han (AarbThisted.1968.63). dæ sku slås kås fu æ kå·©, fa æn sku skjæ brø¶ = der skulle slås kors for kagen (dvs. det hele brød), før man skulle skære brød (dvs. skiver af det). Skyum.Mors.II.18. _ (talemåder, med varianter:) De er ingen Saa· aa skjær en sto·er Støk Brø aa en aa·en si Kaa·g = det er ingen sag at skære et stort stykke af en andens brød. Schade.40. hañ wel ha mijè eñ jæn¶ kå·© å æ bet (= han vil have mere end ét brød af bægten, dvs. hele mængden af bagt brød), om den fordringsfulde. $Agger. de è ¡lu¿tèn, dæ sætèr ¡ka·©èn po ¡bow¶rè = det er lorten, der sætter kagen på bordet, underforstået: man er nødt til at gøde marken godt, dersom man vil avle til det daglige brød. $Haverslev. Ka·©èn æ Kwå·n li©¶ = kagen er konen lig (dvs. den brødkvalitet, man har i huset, afspejler konens dygtighed og omhu). AarbVends.1935.128. Den riig Man er i vur Kaa·g (= den rige mand er i vor kage), hedder det, naar Brødet er mullent (dvs. muggent). Schade.83.
1.2) = finbrød (såvel stoffet som det enkelte formede/bagte brød); i modsætning til »grovbrød (jf. Ìbrød 4); tidligst af sigtet rugmel (evt. med lidt bygmel i), senere iblandet hvedemel, og i nyere tid udelukkende af hvedemel [Him´SØ, Midtjy´Ø og ´S, Syd- og Sønderjy, i yngre tid også resten af MVJy samt et mindre område nordøst for Viborg; se kort; jf. Ord&Sag.1989.46ff.+51ff.]
 | Tæt afhjemlet |
Kage gav det (dvs. fik vi) ikke noget af (omkring 1850) _ hverken Sigtekage eller Hvedekage. Ja _ det kunde hænde til Højtider og enkelte festlige Lejligheder, at det kunde give et Stykke »Rugkage (dvs. finbrød af sigtet rugmel). AarbVejle.1926.18. dèn si·st kå·© dæñ¶ sku wå· te kjör·mès´awtèn = det sidste finbrød (fra julebagningen) skulle vare til kyndelmisseaften (dvs. 1. februar). Thy. Naar der bagtes, bragte man gerne en Kage (dvs. et finbrød) til nogle i Byen (dvs. landsbyen), som man "bar Kager med" _ som Regel de nærmeste Naboer og Slægtninge. Og naar de saa bagte, fik man en Kage igen. Paa den Maade kunde der jo faas mere frisk Kage (til afveksling for det daglige grovbrød). ANørgaard.Seem.86. Julen ¨ begyndte så småt den dag, vi bagte ¨ der skulle først bages seks skæpper rug til brød (dvs. grovbrød), dernæst varmedes ovnen påny til kager (dvs. finbrød). Og tilsidst gjaldt det pebernødder. AarbVejle.1989.86. Der maatte ikke komme "Growbrø" (Rugbrød) paa Bordet i Tiden fra Juleaften til Helligtrekongersdag, saa der skulle bages mange "Kagger" (Sigtebrød) (op til jul). $Voldby. ¡war¶m ¡kå·© de ska ha ¡å¬· ¡de ¡smÒr de ka ¡træ§k (= varmt sigtebrød skal have alt det smør, det kan trække), og det er jo ikke så lidt. $Fanø. _ (talemåder, med varianter:) Hwa ska di hæñ¶e i mi lomm å raag, diie æ hwærken wost he¬¬e kaag = hvad skal dine hænder i min lomme at rage (efter), dér er hverken ost eller brød. Bjerre (Sgr.XI.124). (ironisk:) Heller mule kaag end frisk brø, om ¨ saa det ryger ud aa æ hals æ jen = hellere mullent (dvs. muggent) hvedebrød end frisk rugbrød, om det (dvs. muggen) så støver ud af ens hals. Frifelt.SG.22. de è kå·ch! (= det er kage!), siges om noget, der er godt. $Voldby. \ faste forb. (overført): kommet ud med kagen = dårligt begavet [spredt i SVJy, ØSønJy´SØ og på Als; syn.: Ìbage 1 (i forb. ikke rigtig bagt), Ìhalv·bagt] Han er kommen ue mæ æ ka·g ¨ udtryk om en sinke ¨ De rugbrød, der kom ud af ovnen samtidig med sigtebrødene, var ikke gennembagt, da rugbrød skulle bage 3 timer, mens sigtebrød klarede sig med ca. 1 time. ØSønJy. _ være oppe i kagen = jokke i spinaten. *MandøPost.III.252. _ mele sin egen kage, få sin egen kage melet (el. lign.). = sørge for sin egen fordel [vist < rigsmål, jf. ODS.XIII.1242; spredt i Nørrejy] (vel ironisk:) a ska lò·w får, hon for he ka·g mi·lt = jeg skal love for, at hun får læst og påskrevet. AEsp.VO. _ sætte en kage i ovnen = navn på behændighedsleg. *Vestjy (F.).
1.3) = kagebrød; bagværk til kaffebord el. lign. [alm. i yngre kilder, i ældre kilder fortrinsvis fra Sønderjy] ¡sla©tneµèn war ju ¡øwèrªstå·, mæn dær sku ¡ba·©ès ¡fli·r slaw ¡ka·©: ¡law¶ªka·©, ¡yw·lªka·© ¨ kryÛè¡rij¶ªka·© = slagtningen (før jul) var jo overstået, men der skulle bages flere slags kage: lagkage(bunde), julekage, krydderikage (etc.). $Haverslev. (omkring 1910) stillede ¨ børn sig op ved vejsiden ¨ når folk kom kørende fra midsommermarkedet i Tønder. De råbte da: Mærkensgjaw, mærkensgjaw, æ ha’ unt i mi maw, æ ha’ it fåt kag i fjøwten da’w (= markedsgave, markedsgave! jeg har ondt i min mave, jeg har ikke fået kage i fjorten dage). Så var der altid nogen, der kastede honningkage, æbler eller lignende til dem. SVJy. (overført:) "no komme de nok anne Kache å æ Boe" = nu kommer der andre kager på bordet ¨ når forholdene har været dårlige på grund af sløsethed, og man nu må tage anderledes fat. Løjt. 1985.12. \ faste forb.: trimle en kage [spor. afhjemlet] ska wi tremmel en ka·©? = skal jeg varme dine hænder ved at trille dem mellem mine? *AEsp.VO. _ klappe kage = rigsm. (navn på børneleg) [spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = melbolle i suppe [spredt i Vends´V, spor. i VHanH (Thy)] Vi kaldte Melboller Kager. De var rørt sammen af Kartoffelmos og Mel, og formet med en Spiseske. VennebjergH. nær vi skal ha Sop, saa sætter hun no gue Kager epaa Soppen = når vi skal have suppe, så sætter hun (dcs. madmoderen) nogle gode boller på suppen. BørglumH.
3) = materiale el. genstand, der minder om brødmasse (før el. efter bagning).
3.1) = sammenpresset masse [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] wi mot ¡eñ·ªræt wås ¡po å fo ¡ne·©èn kjy ¡tö·r ¡eñ¶ ¨ (så de ikke) tow ¡war·m å blöw ¡lå·ªbræñ¶, får ¡så ku de ¡hi·lè blyw te ¡jæn¶ ¡molèn ¡ka·© = vi måtte indrette os på at få kørt negene tørre ind (fra marken), så de ikke tog varme og blev »ladebrændte, for så kunne det hele blive til én mullen (dvs. muggen) kage. $Haverslev. om fåroo¶re ser der kager å gammel mòg på loo¶n å tjy¶n = om foråret sidder der kager af gammelt møg (fra stalden) på lårene af køerne. AEsp.VO.II.127. dæm so·r, de w¶a jÉnè lús, dæ sò§t i stuèr ka©¶èr = dé sår (som folk fra fattiggården havde i hovedbunden), det var ene (dvs. ikke andet end) lus, der sad i store kager. Thy. \ (hertil:) kageret adj. ka·©èrè = fuld af størknede møgklatter (især om køer). *AEsp.Læsø.
3.2) = kraftfoder til kreaturer (i form af pressede flager af bomulds´ el. hørfrø mv.) [spredt i Nørrejy] den¶ g嵶, de kam på muèÛ mæ¶ å gi ky¶èrèn ka©èr, blöw Ûèr skam mièr å gyèr mæ¶ å pas höwÛèrèn, få ka©èrèn sku føst knu·sès mæ¶ èn ham¶èr, å så sku i setès i blø¶Û ¨ så føst ku i blyw sær¡vi¶rèÛ = dengang det kom på mode med at give køerne (foder)kager, blev der skam mere at bestille med at passe kreaturerne, for kagerne skulle først knuses med en hammer, og så skulle de sættes i blød; så først kunne de serveres. NPBjerreg.ÅOmmers.25. O han faatoeld ¨ hwor walhollen vi kund bliw, nær vi blot kjøwt Kager o Kli o ga wo Kre ¨ Rapskager, Palmekager, Hørfrøkager, Jordnødkager o Bomuldskager = og han (dvs. landbrugskandidaten) fortalte, hvor holdne (dvs. velhavende) vi kunne blive, når vi blot købte (foder)kager og klid og gav vore kreaturer: rapskager, palmekager, hørfrøkager, jordnøddekager og bomuldskager. JJacobsen.T.I.46. hwa¶ ko¶w fæ·k i jÒbbing ka·© i æ bette træfa = hver ko fik så meget kage i et lille træfad, som to sammenlagte hænder kunne rumme (jf. gøben 2). AEsp.VO.
3.3) = vokstavle, bygget af bier (i ældre type af kube); også (tydeliggørende) kaldt »bi·kage [spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i Nord- og Østjy] Naar Staderne (for bier) ved Mikkelsdag optages (dvs. når de tømmes omkring 29. september), dræbes Bierne med Damp af Svovl, og baade Bier og Kager mases sammen i en Kobberkjedel (med henblik på brygning af mjød). Schade.Mors.316.
| kag·dreng | kage·dej |
| Sidens top | |
}){kind=link}