kaffe·kande
kaffe·knorres| kaffe·kande | kaffe·knorres |
subst. _ afvigende sideform (med tryksvagt sidsteled): ´®kèÏ Als.
= kedel til kogning af kaffe. Næ¶r di sku ha Kaffe, sku di fø·st hen å tjy·b no ro¶ Bönner. Så sku di ha dem bræn¶tj å moolt å kògt i en ræjti Kaffetjijl; så sku der legges i kòl¶ Kòòrkluk på dæçj, for di ku sø·k; di wil da entj ha hile Gromse = når de skulle have kaffe, skulle de først hen at købe nogle rå bønner; så skulle de have dem brændt og malet og kogt i en rigtig kaffekedel; så skulle der lægges en kold karklud på den, for at de (dvs. de malede bønner) kunne synke; de (dvs. man) ville da ikke have al grumset. AEsp.GG.34. ¡kafèªtjiel ¨ af kobber, der hang i skorstenen. Heri kogte man kaffen og herfra skænkede man den. AEsp.Læsø.II. Mur jik fram a fæk Kaffetsjili hungen op øwer Illen paa Aanstee = mor gik frem (dvs. ud i køkkenet) og fik kaffekedlen hængt op over ilden på arnestedet. Vends. I mange Hjem stod Kaffekedelen paa en Trefod paa det aabne Ildsted næsten hele Dagen ¨ (så) Kaffen var varm, naar der kom Fremmede. SønJy. è ¡kafèªke·l dæñ ståj ¡ba·© o è kåm¡fy©è, dæñ vå ¡næ·m å tæj ¡iñ te è ¡bo· o èt bræt = kaffekedlen den stod bag på komfuret; den var nem at tage ind til bordet på et bræt. $Rømø. \ tut tut herut / tutterut i kaffekedlen (og lign.) = råb fra den, der i legen to mand frem for en enke stod forrest, og som skulle fange [spredt i DronninglundH og BørglumH (Vends) samt i SØJy´S] (man råbte:) tut herut i Kaffetjiel, tut di bagest skal herut, eller kun: tut. BørglumH. så råbte man: tut i e kaffekiel eller enkepar herut. SØJy.
| kaffe·kande | kaffe·knorres |
| Sidens top | |