ka¡duk
kaffe·angst| ka¡duk | kaffe·angst |
subst. _ kafè alm.; ka·fè NVJy; ældre kofè, kåfè Fanø, Mandø. _ genus: stof´neutr. alm.; spor. også fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: kafèrè/kafèrèt/kafèdè (K 6.5) Him, Ommers, MØJy, Fjends´SØ (K 7.3), $NSamsø; u.end. Nordjy (K 7.3); ´t Læsø. _ plur. (i betydning 2): ´er (K 6.2).
1) = rigsm. (om bønner og drik). Her i Sognene (lærte man først) at drikke Kaffe, da der for 40 Aar siden (dvs. i 1820’erne) strandede et Skib med Bønner i Tversted Sogn og omtrent samtidig et andet med Sukker ved Skagen "for at man intet skulde reste" (= mangle). Vends (JySaml.1Rk.II.88). Kaffe saa stærk som Lud drikkes 1, 2, 3, ja 4 Gange om Dagen, hvilket fornemmelig i disse Tider, da denne Drik er saa meget kostbar, aldeles ruinerer mange Familier. Grüner´Nielsen.LGD.103. I den allerførste Tid Kaffen kom i Brug, fik man i mange Hjem kun Kaffe til Jul, Paaske og Pinse. De gamle talte Kaffebønnerne, de skulde bruge. AarbThisted.1932.258. I 1870´80erne fik man kun kaffe om søndagen. I en gård i Torsted ville pigerne gerne have en tår de andre dage. Så lavede de den, når Ma¡gre¿t (konen) sov middagssøvn, og bagefter kom de klude på ilden, for at hun ikke skulle lugte kaffen. Kaffen blev kogt i en gryde eller kedel uden pose. $Torsted. Når middagen var forbi, leerne slebet og køerne malket, samledes man til kaffe. I ældre tider fik man kun "en brun knald" (kandis) til, senere fik hver mand en skive sigtekage. AarbRanders.1961.111. Fik man kaffe med puddersukker i, kaldtes det for "sød kaffe", og så fik man brød til. AarbHards.1952.108. di ¡bræ·ñ ¡kafèn i èn aÏ¡men¶èÏè ¡sti詪påñ = de brændte (dvs. ristede) kaffe(bønnerne) i en almindelig stegepande. $NSamsø. Før man fik Kaffemølle, blev Kaffen (bønnerne, der var ristet på en pande) malet ved at man lagde Kaffen paa et Stykke graat Papir eller paa Kakkelovnen og knuste den med en Sten. MØJy. Naar der skulde laves Kaffe blev Bønnerne malet i en Kaffekværn, man sad med den mellem Knæene og drejede rundt med Svinget. SØJy. Kaffe kogtes i en Gryde og skulde have 3 Opkog; saa skulde den "klarnes" med Aaleskind, der hængte tørrede ved det aabne Ildsted. Kaffegrumset sank da tilbunds, og den klare Vædske østes da forsigtigt over i den Kedel, hvorfra den udskænkedes. Him. (ironisk:) heñè kafè æ let sla¿©, de è haÏt wañ¶ å haÏt å kjæ¬èn = hendes kaffe er lidt slag (dvs. tynd), det er halvt vand og halvt af kilden (dvs. brønden). $Hundslund. _ (overtro:) dær æ nåk grå·ñèr i di kafè _ de gij¶r eµèn teµ¶, de æ bæj·lèrèr = der er nok grander (= grums, jf. grand 1) i din kaffe _ det gør intet, det er (dvs. varsler) bejlere. $Agger. En, der har megen Grums i Koppen, efter at Kaffen er drukket, vil faa mange Foræringer. MØJy. do ma´ñtj kom flÒ·èn i det kafè föri sokèrè, få så druw·nè do din kjærèst (el.:) så blywè mÉ eñtj jywt = du må ikke komme fløden i din kaffe førend sukkeret, for så drukner du din kæreste, (hhv.) så bliver man ikke gift. Vends (F.).
2) = kaffepunch. \ kun i flg. faste forb.: en bitte kaffe [spor. i Vends] ætter en hawtuw¶r (fiskeri) fæ÷k wi ås i rÉ©¶len no ¡bette ¡kaffer = efter en havtur (med fiskeri) fik vi os som regel nogle kaffepunche. AEsp.VO. _ en halv kaffe [spor. i Midtjy og SØJy] Far havde altid Brændevin i Huset. Og Folk, som besøgte os, fik gerne en halv Kaffe. Men de smaa Sorte syntes jeg ikke om. EJespers.Vind.101.
| ka¡duk | kaffe·angst |
| Sidens top | |