jyllænder
jysk| jyllænder | jysk |
subst. _ med sideformerne jyng·ovn, jung·ovn, gynd·ovn, gyng·ovn (el. tilsvarende skrivemåder med ´ø´). _ 1.sms.led: jyñ·´ MØJy (F.).
[1623: jyndoffuenn MØJy (Præsteindb.II.49), Jøngoen MØJy (DSaml.2Rk.VI.151), (plur.) jønde owffne Ommers (Præsteindb.II.13); 1.sms.led beslægtet med vestnordisk jõtunn (= jætte, med plur. gen. jõtna), jf. AarbHards.1927.124ff.; spredt i ældre kilder fra Midtjy (±NV) og Sydjy´M, spor. i ældre kilder fra øvrige Østjy, desuden Ribe (TerpagerÇ.ca.1700); forældet; syn.: dejs 1, dås, kirke x]
= stendysse; jættestue; af fortidens bønder alm. tolket som rester af offer´ el. tingsted fra oldtiden, men (som 2.sms.led viser) formentlig også som ovn anvendt af jætter i oldtiden. Jønnovn = Ting´ eller Offersted fra Fortiden, som bestaaer af en meget stor Steen ovenpaa 3 eller 4 andre store Steene. MØJy (NBlich.1811). underneden ¨ Overliggeren til en Jynovn ¨ var et stensat Rum, som Hjordedrengene krøb ned i (til ly mod uvejr). SØJy (Krist.DS.NyRk.III.32). For 50 Aar siden (dvs. ca. 1860) fortaltes, at der engang toges Sten af Jyngovnen ¨ til »Syld ¨ men Køerne brølede og vare urolige (vel pga stenenes "hedenske fortid"). JMMøll.Slaugs.81. \ (hertil:) jynd·sten = sten i »jyndovn. *AarbHards.1927.126.
| jyllænder | jysk |
| Sidens top | |