![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen jyder. _ a) jyder (ældre form): jywè SSamsø; iwè NSamsø; jyjè/Ájyjè (K 1.9) Sønderjy (nord for rigsgrænsen), Tyrstrup. _ b) jyde (yngre form): jy·/jy·Û/jy·j/jy·r/jy·è (jf. K 4.1) alm.Ì; ji·(Û) $Tved. _ genus: mask./fk. (K 7.2)Ç. _ afvigende bf.: jywèri SSamsø; iwèdi NSamsø (jf. K 6.2, K 6.5). _ plur.: ´er (K 6.2)È.
\ Ìdog jy· Sall, Fjends, MØJy´N, sideform i øvrige MVJy, NØJy, MØJy´S og SØJy; i NJy og NVJy (K 2.0) ofte med ´yj´ (jyj·, jyj·Û etc.); Çdog æn JÙ Grønb.Opt., (bf.) ji·èn Mols, formentlig afspejlende indlån af rigsmålets fk.; Èi plur. bf. med indskud af konsonant som i (Samsø´formerne af) sing. bf.
1) = rigsm. [vist < rigsmål (idet denne fællesbetegnelse var sjældent brugt i ældre dialekt, muligvis undtaget øer som Anholt og Samsø)] ewè we ¡iwdèdèn = ovre ved Jyderne (dvs. på det jyske fastland). $NSamsø. han ær e§t jy· får ¡eµènªteµ = han er ikke jyde for ingenting (sagt som forklaring på vedkommendes handelstalent og/eller sparsommelighed). $Vroue. \ (spec.) = nørrejyde (ikke omfattende person fra det tidligere Slesvig) [Sønderjy (inkl. Tyrstrup); ældre dialekt; syn.: jyllænder] Mens ¨ Ordet jøjè (dvs. Nørrejyde) ikke havde nogen god Klang (her i Slesvig), var det til Gengæld så meget finere at være "Slesviger". Tyrstrup (DF.III.136). \ (hertil, som spøgende inddeling af jyder:) kvab·jyde, fnat·jyde etc.; jf. Feilb.II.58, JyllP. 2/7 1927, JyllP. 8/7 1927.
2) om dyr/produkt fra Jylland.
2.1) = hest af jysk race; stor arbejdshest [spor. afhjemlet; syn.: jyllænder 2.1, jysker, jysk (forb. jysk hest)] ¡jyj·Ûèrn, såm wi ha ¡flæst o, wa nu ¡stu·r, stær·k ¡dyj¶r, mæn dæ ¡war ¡tit så manè ¡pæksèr ¡mæ Û¶èm = jyderne, som vi havde flest af, var nogle store, stærke dyr, men der var (indrømmet) tit så mange narrestreger med dem (jf. pikser). $Haverslev.
2.2) (plur.:) tørre/tørrede jyder. _ a) = saltede og tørrede sild [spor. i ældre kilder fra Nordjy] Nogle sild blev kun saltet ganske let og derpaa vindtørret. Disse saakaldte "tørre Jyder" spillede endnu ved Overgangen til forrige Aarhundrede (dvs. omkring 1800) en stor Rolle i den jævne Befolknings daglige Kost. HimmerlKjær.1937.434. færske Sild ¨ tørres i Vinden ¨ og udføres da under Navn af tørrede Jyder. I alle Bønderbyer ved Limfjorden ¨ hænger ved enhver Gaard Sild som tørres. Begtr.Jyll.II.286. _ b) = saltede og tørrede fladfisk (flyndere, rødspætter, isinger el. lign., jf. Brøndegaard.Fauna.I.281ff.) [spredt i Nord- og Vestjy samt VSønJy; syn.: bak·skulde] Man forstod at bevare den overflødige Fisk ¨ Rødspætterne blev til "Tørre Jyder". Først rensedes de ¨ saa blev de ¨ "ruppede" rene i en Ballie fersk Vand og laa i Saltlage et Par Dage; derefter bundet sammen parvis ved Halerne og ophængt i "Hjellerne", der er de oprejste Stolper foran hver Fiskers Hus (jf. hjeld 1). OHammerich.Fladstrand.30.
![]() | ![]() |
Sidens top |