jule·brændevin
jule·buk| jule·brændevin | jule·buk |
subst.
[spor. i Midtjy]
= brød bagt til jul. ¡iw·lªbrø¿ var ¡sejteªbrø¿ (= sigtebrød), lidt bedre end normalt brød. $Bjerre. (overtro:) En ska ha så møj ywlbrød, så en lige ka fo nøj kjørmesmå·en, så for en et gigt den or = man skal have så meget julebrød (tilbage), at man lige kan få noget kyndelmissemorgen (2. februar), så får man ikke gigt det år. Hards. Folkene skulde have hengemt "Yw·lbrø" Paaskemorgen ¨ tørret på en »Bilægger og stødt i en Morter _ det var jo så hårdt, at man ellers ikke kunde spise det. Det skulde man have for ikke "o blyw håw·wårmslaw¶n" (= at blive »hugormeslagen). HPHansen.Opt. \ (også:) om det enkelte brød [< Ìbrød 4; syn.: jule·kage 2] Til Julen blev der altid bagt Brød af Sigtemel fra en Tønde Rug, og jeg har som Barn baaret mange Julebrød i Byen til dem, der var mindre velstillede. *ØH.1937.38. en Majdag ¨ havde de endnu syv Julebrød tilbage, og disse var saa dryw· (= seje, jf. drøj 2), de var snart ikke til at skære. *HPHansen.GF.I.113.
| jule·brændevin | jule·buk |
| Sidens top | |