Èjule´
juleaftens·dag| Èjule´ | juleaftens·dag |
subst. _ med (ældre) sideform jule¡aften. _ afvigende (tryksvagt) 1.sms.led: ®jøl´ $Lejrskov; *®jyl´ Als; ®jel´ Åbenrå (DF.XVI.4).
= rigsm. (24. december); om skikke, madretter mv. se Ord&Sag.2010.25f.+39ff. Væn æ kael hæi tærøit å julauten, kom di ind å fæk en snaps å små pandka©er tæ, inden di fek narer = når karlene (dvs. mændene) havde tilrøgtet (dvs. fodret færdig) juleaften, kom de ind og fik en snaps og små pandekager til, inden de fik aftensmåltid (jf. juleaftens·nadver). SønJy. jywÏÁawtèn da fæk vi ¡me·st ti ¡fæsk ¡sop mæ Áklom·p (= juleaften da fik vi for det meste) fersk Suppe og Boller (dvs. med kødboller). $Øsby. ¡ywϪawtèn ¨ var en af de Aftener Høstfolkene med Familie blev indbudt til Aftensmad, Kortspil osv. af Husbonden. $Gosmer. juÏÁaw·tn ¨ spillede man ikke kort, men legede med pebernødder: æfèn æ¬è ¡uªæfèn, "mit ¡svín lævèr a æ ¡skåw", "mit vel ¡mæ" (= effen eller ueffen: mit svin løber til skoven _ mit vil med!; jf. effen 2, svin x). $Rømø. ¡iw·lªaw"tèn fik è ¡ky¿r èt ¡e©stra ¡giwt = juleaften fik køerne en ekstra portion foder (jf.Ìgift). $Bjerre. _ (skikke og forholdsregler, nogle med baggrund i overtro mv.; jf. jul 2, jule·uge:) jywl¡awwten ¨ og juledag måtte kvinderne ikke sy, så fik de bulne fingre. AEsp.VO. Juleaften maatte Lyset ikke slukkes eller tages af Bordet. Det betød Død for den, som gjorde det. ØH.1951.147. Alt, hvad der var laant ud, skulde ¨ bringes tilbage inden Juleaften, ellers blev man fattig. Grüner´Nielsen.LGD.179. alle Markredskaber skulde være hjemme og i Hus Juleaften. ØH.1939.89. Hvis man ikke fik Ploven i Hus inden Juleaften, kom »Jerusalems Skomager og satte sig paa den, og der blev ingen Grøde, hvor den siden pløjede (jf. citat under jule·nat). $Løjt. _ (i adskillige talemåder, fx:) o¿rè èr olè så ¡l嵶, jywl¡aw·tèn ær èn¡da få ¡tr嵶 = året er aldrig så lang(t), juleaften er endda for trang (dvs. man bliver alligevel først færdig til den i sidste øjeblik). $Børglum. En aa·en Oor, saa kommer der en aa·en Yvl´Avten (= et andet år, så kommer der en anden juleaften) _ et Svar, som stundum gives den, hvis Forlangende man enten ikke vil eller ikke kan strax opfylde. Schade.163. Det går som trej Daw far Ywlawten, nær æ Kvendfolk render rønden om mæ en Lys i hver Hånd = det går som tre dage før juleaften, når kvinderne løber rundt med et lys i hver hånd (og dermed nok kan se, men ikke få noget fra hånden; udtryk for stor travlhed og forvirring). AarbHards.1930.122. De kam ibaag e po ham, lissom Yvlavten po e Kjælling = det kom bag på ham, lige som juleaften på kællingen (ironisk om noget, man burde vide el. have forudset). AarbThisted.1942.297. ¡renlèªhe·j è ¡go·j, so·j hun è Áku·n, hun ¡væ·ñ è ¡særèk ¡væt ªo·è te ju·l¡awtèn = renlighed er godt, sagde hun konen, hun vendte »særken hvert år til juleaften. $Bov. \ faste forb.: lille/bitte juleaften = aftenen før juleaften, 23. december [spor. afhjemlet] Blich.EB.1. _ store juleaften = juleaften (som modsætning til lille juleaften). *MØJy. *Sundeved.
| Èjule´ | juleaftens·dag |
| Sidens top | |